Foreningen behandler ikke klager over parkeringsafgifter

Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening

Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles faglige, økonomiske, markedsføringsmæssige og andre interesser overfor offentligheden, herunder kunder, brugere, myndigheder, pressen og politiske beslutningstagere.

Foreningen skal endvidere virke for at supportere og styrke medlemmerne internt, eksempelvis ved udarbejdelse af fælles regelsæt, etablering af et forum for erfaringsudveksling og undervisning samt certificering af parkeringsvagter.

Privat parkering i perspektiv

Den danske bilpark er vokset eksplosivt. Langt mere end tidligere stimler vi i vore biler sammen omkring indkøbscentre, kultur- og fritidsfaciliteter, større arbejdspladser, trafikknudepunkter, boligområder o.s.v., og mange af disse steder er der en tydelig knaphed på parkeringspladser. Mange parkerer på steder eller måder, som de ikke burde. Den sydeuropæiske parkeringskultur, som vi trak på smilebåndet over for ikke ret mange år siden, er hastigt ved også at blive nordeuropæisk.

Antallet af private parkeringspladser stiger kraftigt, både nominelt og procentuelt.

Såvel samfundet som den enkelte bilist har en oplagt interesse i, at der hersker ordnede forhold på vore parkeringspladser, offentlige som private. Det må ikke blive den stærkes eller den hensynsløses ret, der hersker, hverken på den offentlige vej eller på indkøbscentrets parkeringsplads.

Hvem har ikke oplevet bilen med trailer, der beslaglægger 5 parkeringsbåse? Hvem har ikke set bilen uden nummerplader eller den overvintrende campingvogn på korttidsparkeringspladsen? Og hvem har ikke set pendleren, der stiller sin bil på svømmehallens eller supermarkedets parkeringsplads kl. 08.00 om morgenen og henter den igen kl. 17.00?

Private parkeringsselskaber er til for at sørge for, at vi alle overholder spillereglerne på private parkeringsområder i Danmark.

DPPB er bl.a. til for at sørge for, at de parkeringsselskaber, som er medlemmer af foreningen, efterlever det sæt af skrevne og uskrevne etiske spilleregler, der gælder for branchens seriøse aktører.

Dudal Webdesign